Gallicarosen 'Gloire de France' og rosenskovmærker i taks-skål, drejet af min bror Jens Lille ildfugl |
Oplevet i have og natur 2013-2014 Tekst og fotos (Nikon D40): Inger Omø Steen-Hansen 9. august 2014 Mindst to ugers hedebølge i juli med 28-30 gr. og udtørrende blæst hver dag kan ikke begejstre os, men det er lige noget for insektlivet. Vi har haft stor glæde ved synet af 15 arter dagsommerfugle. Når jeg ikke har gået og vandet, vandet og atter vandet, gik det hurtigt med at finde en skyggeplads til læsning. Hvis vi da ikke havde gæster! Et stort gode ved denne sommer har været de mange fine aftener udendørs med blødt broderende solsortsang og ringduens knurren for magen på rede. Det lykkedes at få solsortafkom på vingerne, trods husskader, krager og katte. Parret havde udset sig en stor og tæt buksbom op ad muren under udhænget. I denne tid guffer de Aroniabær i sig. Indrømmer: Der har været en del stunder, hvor jeg fortrød at have anlagt så mange bede rundt omkring i den store have, der hvert forår og sommer kræver meget vand. Vi bor i regnlæ. I foråret anlagde vi en ca. 25 m2 store blomsterhave i læ af avnbøghegnet mod vest og lige op til Paulunet, lysthuset. Det bed har jeg ikke fortrudt! Georginer/Dahlia i lilla, højrødt og gule farver, hvid og rød haveklinte, hjortetrøst, hvid og grøn purpursolhat og gule dagliljer blomstrer i juli-aug. Over bedet svæver den lilla kæmpe-jernurt/Verbena boraniensis og bronzefennikels skærme. Også den flotte, højrøde Canna stortrives her i læ på den næringsrige jord. Selvfølgelig med en del vanding i denne tørkesommer. Alle tiltrækker de sultne insekter. Dette bed blev til ved Alberts kæmpeindsats ud af mange trillebørelæs med hestemøg, beriget sphagnum og kompost efter opgravningen af hedesandet. En hvid og en lilla buddleja stortrives i de mange timers sol og i læ og får mange besøg. Af sommerblomster er der blå og hvide 'Jomfruer i det grønne' og 'Stolte kavalerer', valmuer, mamelukærmer og tre farver morgenfruer. Dertil persille og dild, plus andre krydderurter. Vinterens daglige besøg på foderstederne af adskillige fasaner har forlængst båret "frugter". I den sidste uge har her været flere besøg af tre høner med kyllinger i flere størrelser. Både for at drikke og æde vildtfuglefrø. Kokken ser vi hver dag. NYT for os: I dag badede en ung spurvehøg, og en huldue, som fornylig har kurret i nabolaget, har nu været ved foderhuset et par gange.Rosenfloret var det flotteste nogen sinde her, men toppede tidligt på grund af varmen, mens vi var i Norge i sidste halvdel af juni. Bladene på de fleste roser blev angrebet særligt hårdt i år af mange slags "væsner". Nogle af roserne remonterer heldigvis. Som den dejlige, kinesiske 'Old Blush' på fotoet. Citronsommerfugl i haveklinte Alm. blåfugl i merian Skovblåfugl Nældesommerfugl Storplettet perlemorssommerfugl i georgin Forhaven i juli 2013 Det nye bed i juli Canna, georgin og Verbena hastata i aug. |
Daglilje 'Old Blush', en gammel kinesisk rose. Stamform til mange tusinde nye sorter. |